mandag den 22. september 2014

Bordskånere


Jeg har længe gerne ville lave hæklede bordskånere, men har ikke kunne finde ud af, hvordan jeg lige skulle gribe det an.

Til sidst har jeg besluttet at bruge de gamle kork bordskånere som man kan købe fx i Ikea; 3 stk for 15 Kr.

Derefter har jeg fundet forskellige opskrifter på Mandala.

Jeg har bare søgt på "Mandala" på Pinterest og fundet en masse dejlige opskrifter.



Den ene side er lidt mere kreativ end den anden. "Bagsiden" som jeg kalder Side B, er et simpelt mønster af Stangmasker.

De to stykker er lagt på hver side af en korkbordskåner, og hæklet sammen med stangmasker rundt langs kanten.

Bordskåner nr. 1



   Side A                                            Side B


Bordskåner nr. 2

  Side A                                             Side B

Bordskåner nr. 3










Side A                                               Side B


Bordskåner nr. 4


    Side A                                           Side B

onsdag den 17. september 2014

Lalylala - Får

Endnu en Lalylala kom til :)

Fåret "Lupo the Lamb"

Han er hæklet i sort og grå uldgarn
med nål 2,5
Fyldet er kartet fåreuld

Jeg har lavet den i de farver, så den ligner
en rigtig gotlænder-får, som er de får jeg er
vokset op med som barn :)

Det var bare lidt svært at lave øjne på sort
baggrund.
Jeg har taget en blå knappenål og nippet spidsen af.
Resten af "nålen" har jeg bøjet rundt til en løkke.
Så kunne man binde tråden fast til løkken, og derefter har jeg presset nåle-løkken flad, så den kan
komme igennem hæklemaskerne. Tråden er så trukket hele vejen igennem hovedet og hæftet i nakken ;)




mandag den 15. september 2014

R2D2

Så kom der endnu en Star Wars figur til :)

R2D2
igen er det 100 % egen opskrift :)


Opskriften findes gratis på Ravelry
 


onsdag den 10. september 2014

Star Wars - Yoda






Jeg fik lyst til at lave små figurer, egentlig beregnet til børn, men jeg gad ikke alle de traditionelle figurer. Pludselig kom jeg i tanke om Star Wars figurer og gav mig i kast med Yoda.
Jeg har haft lidt problemer med hans hænder, men eftersom de i "virkeligheden" er nogle ret krogede og mærkelige hænder, så tænkte jeg at dette godt kunne gå.
Den er 100 % efter egen opskrift og jeg er ret stolt af det færdige resultat :)

Opskriften findes gratis på Ravelry: www.Ravelry.com


  

 Man kan selvfølgelig tage hans kappe og bælte af. :)

        Et lille close-up.





lørdag den 30. august 2014

Hæklede iPhone Covers

Jeg har haft en syg uge og har ikke kunne komme på hvad jeg skulle hækle.
Det blev at jeg prøvede mig lidt frem med iPhone-Covers.

Jeg ville gerne prøve at lave mønster med en enkelt farve, hvilket også lykkedes. 
og så er jeg blev et lidt vild med rudemønster.

Man jeg har bare fundet lidt på hen ad vejen, så jeg har desværre ikke nogen konkret opskrift på coverne, men det kan være det kommer en dag, hvor jeg keder mig. 

1. den venstre
2. den midterste 
3. den højre








Nr. 1 :
Fra bunden 
1. omg: 16 lm, vend, 14 fm hen, 4 fm i sidste m, 13 fm tilbage af den anden side, 3 fm i samme m som den den første på omgangen. (34 m)
Ruderne er 5 masker brede på det bredeste punkt, men da 5 ikke går op i 34, har jeg på 2. omg. lavet et enkelt udtag et tilfældigt sted.
2. omg: 33 fm, 2 fm i sidste m. (35m)

Derefter handler det bare om at skifte farve på de rigtige tidspunkter
4 grå m, 1 grøn. (gentages omgangen ud)
3 grå m, 2 grønne (gentages omgangen ud)
2 grå, 3 grønne (gentages omgangen ud)
1 grå, 4 grønne (gentages omgangen ud)
Grøn hele vejen rundt
1 grå, 4 grønne (gentages omgangen ud)
2 grå, 3 grønne (gentages omgangen ud)
3 grå m, 2 grønne (gentages omgangen ud)
4 grå m, 1 grøn. (gentages omgangen ud)
Grå hele vejen rundt. 

Og det gentages bare.
Jeg mener jeg har 38 rækker eller noget i den retning.

Nr 2, Den i midten
Fra bunden: 
1. omg: 16 lm, vend, 14 fm hen, 4 fm i sidste m, 13 fm tilbage af den anden side, 3 fm i samme m som den den første på omgangen. (34 m)
Ruderne er 5 masker brede på det bredeste punkt, men da 5 ikke går op i 34, har jeg på 2. omg. lavet et enkelt udtag et tilfældigt sted.
2. omg: 33 fm, 2 fm i sidste m. (35m)

Resten af denne ander jeg simpelthen ikke hvordan jeg har lavet.
Andet end at mønsteret er fremkommet ved, at jeg i et mønster har skiftet imellem, at tage nålen igennem begge lænker af masken og andre gange kun taget nålen igennem den bagerste lænke af masken. På den måde kan man lave mønster selvom man kun har en farve.



Andre iPhone-cover opskrifter



onsdag den 13. august 2014

Lalylala Dukker, Ræven

Ligesom kaninen er dette også en lalylala dukke.

Jeg synes den er så sød.
Det skal lige siges, at hatten kan tages af alle Lalylala dukkerne, hvilket er en sød lille detalje, men der findes ikke nogle billeder af det.

Jeg har brugt uldgarn og kartet fåreuld som fyld.
Halstørklædet er strømpegarn
Hæklet på nål 2,5.
Øjnene er broderet på


Andre lalylala dukker af mig:


Og et billede af mine to lalylala'er sammen.

Lalylala Dukker, kaninen

Jeg har fundet en hjemmeside med nogle helt fantastiske dukker.
Jeg er helt vildt med dem og blev simpelthen nødt til at prøve det.

Her har jeg lavet kanin "Rita the Rabbit".

"Rita the Rabbit" er en gratis opskrift på ører, hale og broderi, og så skal man købe en opskrift på en af designerens andre dukker, for at få grundopskriften. Jeg har købt ræven, som jeg synes er en af de sødeste. Desuden har jeg købt opskriften på fåret (Ulven klædt ud som får) men da den er lavet på bobbel-masker, tror jeg ikke man kan bruge den som grundopskrift til kaninen. Jeg har dog ikke nået at lave fåret endnu.

Desuden er der opskrift med til påskeæg til kaninen (Som jo så egentlig er en hare ;) )
Link til opskriften her

Andre Lalylala Dukker af mig:
Ræven, "Fibi the Fox"


    
                                                                                               Og et billede af mine to lalylala'er sammen

Grunden til at der er så stor forskel i størrelsen på de to, er pga. garntyperne.

Til kaninen har jeg brugt:
Hvid bomuldsgarn fra Søstrene Grene og alm. pudevat til fyld.

Til Ræven har jeg brugt:
Uldgarn, som er en del tyndere en bomuldsgarn og så har jeg brugt kartet fåreuld som fyld.