Viser opslag med etiketten Hæklet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet. Vis alle opslag

søndag den 10. juli 2016

Hæklet dåbskjole



Mit største projekt hidtil. 
Dåbskjolen som jeg er så stolt af.


Lillemanden som kom til i Januar er endelig blevet døbt, knap 6 måneder gammel.


Se baggrundshistorien for dåbskjolen nedenfor billederne. Samt en vejledning til hvordan den er lavet.



















Meningen var at han skulle døbes i sin fars dåbskjole, men far var kun 3 måneder gammel da han blev døbt og selv en stor dreng. Vores lillemand er endnu større og skulle først døbes 6 måneder gammel, så vi kunne godt se at det ikke kunne lade sig gøre. Og så måtte mor jo selv gå i gang med hæklenålen.

Jeg vil tro at det har taget ca. 3 uger at lave den. Måske kun 2. 
Der er gået 8 nøgler af 50 gr. til hele projektet og kun 1 lille tråd tilbage.
Garnet hedder Diamond Cotton 8/4, 100 % merceriseret bomuld fra Hjertegarn.

Hæklenål str. 3

Den mønstrede nederdel er lavet udfra mønsteret på en nederdel fra Drops
http://www.garnstudio.com/pattern.php?id=7453&cid=3 
Jeg har fulgt str. S.
Men jeg er startet nede med række 4, for ikke at få det brede stykke som sidder på hofterne. Så jeg er startet med at slå 210 lm op og følg så vejledningen for 4. Række hvor man hækler 1 stangmaske i hver lm men tager 15 stangmasker jævnt ud så man ender med en række af 225 stangmasker. Og så kører man videre efter str. S
Når der i opskriften står at man skal begynde at hækle rundt, er jeg bare blevet ved med at hækle frem og tilbage, så kjolen er helt åben i ryggen.


Bærestykket er lavet ud fra denne opskrift i størrelse 6/9 måneder
http://www.garnstudio.com/pattern.php?id=6598&cid=3

Der er hæklet til og med 2 cm under armhulen.
Og de to dele er efterfølgende hæklet sammen
Bærestykket ender med 104 masker og nederdelen starter med 210. Og så passer det næsten med at der skal to masker fra nederdelen til 1 maske fra bærestykket.

Ærmerne har jeg selv fundet på og afsluttet med "tungerne" fra opskriften på bærestykket
Tilføj garnet i den ene armhule og hækl ærmerne.
Afslut kjolen med halskanten, som beskrevet i opskriften på bærestykket fra Drops.


For at ærmerne skal passe med bærestykket, som er hæklet i strukturrækker frem og tilbage, kan man ikke bare hækle ærmerne rundt. De skal altså også hækles frem og tilbage, hvor man vender i armhulen/under armen.

Tilføj garnet i armhulen og hækl:
1 stgm i hver maske, vend (Nu skulle du gerne have 52 masker)
1 fm i hver m, vend (52)
1 stgm i hver m, vend (52)
2 fm sammen, 1 fm i hver m, 2 fm sammen, vend (50) her er der lavet 2 indtag i armhulen. 1 på starten af omgangen og 1 til sidst på omgangen. Dette vil videre hen bare blive omtalt som "2 indtag", men de skal laves først og sidst på omgangen.
1 stgm i hver m, vend (50)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (48)
1 stgm i hver m, vend (48)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (46)
1 stgm i hver m, vend (46)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (44)
1 stgm i hver m, vend (44)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (42)
1 stgm i hver m, vend (42)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (40)
1 stgm i hver m, vend (40)
1 fm i hver m, vend (40)
1 stgm i hver m, vend (40)
1 fm i hver m, vend (40)
1 stgm i hver m, vend (40)
1 fm i hver m, vend (40)
1 stgm i hver m, vend (40)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (38)
1 stgm i hver m, vend (38)
1 fm i hver m, vend (38)
1 stgm i hver m, vend (38)
2 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (36)
1 stgm i hver m, vend (36)
1 indtag i armhulen, fm resten af omgangen (35)
1 stgm i hver m, vend (35)
Lav nu viftekanten, som den er beskrevet i Drops opskrift
http://www.garnstudio.com/pattern.php?id=6598&cid=3


Til sidst har jeg lavet 6 bindesnore i rykken af kjolen. 
Tilføj garnet hvor du vil have snorene og slå lm op til den ønskede længde. (mine er måske lidt for korte, men det var det der var garn til) jeg vil tro 30-50 lm er fint, men jeg kan ikke huske hvor mange jeg har lavet. og hækl så tilbage 1 fm i hver lm og luk af.

mandag den 11. april 2016

Hæklede Karklude


Hæklede karklude er et kæmpe hit for tiden.

Denne er hæklet i en god sags tjeneste. 
Hæklet for at sælge den og tjene til Kræftens Bekæmpelse. 

Mønsteret hedder Kurveflet og er meget nemmere at lave end det umiddelbart ser ud til. Det består af reliefstangmasker, som jeg ikke har prøvet før, men karklude er en god måde at afprøve nye mønstre og metoder. 

For at hjemmehæklede karklude skal kunne suge så godt som muligt, kan man lægge dem i blød i koldt vand i 24 timer og derefter vaske dem ved 60 grader.
Det skulle eftersigende åbne fibrene i garnet og gøre dem bedre til at suge.



torsdag den 3. marts 2016

Gobler til uro eller andet ophæng

De her gobler er bare rigtig søde og min egen søn på 7 uger elsker at ligge og kigge på fangarmene der hænger og dingler. De er meget nemme og hurtige at lave og jeg har valgt at lægge opskriften ud til fri afbenyttelse. :)uro-ophænget er lavet af en gammel juletræstop.
Gobler
Krop
1. omg - 6 fm i en magisk (6)
2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (30)
6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (36)
7. omg - *5 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (42)
8. omg - 1 fm i hver m (42)
9. omg - *6 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (48)
9.-12. omg - 1 fm i hver m (48)
lav en muslingeskalskant således:
*spring 2 m over, lav 5 stgm i næste m, spring 2 m over, lav 1 km i næste m* gentag fra *-* 8 gange i alt
klip tråden og hæft.

Bund
1. omg - 6 fm i en magisk (6)
2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (30)
6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (36)
7. omg - *5 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (42)
8. omg - *6 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (48)
Sy bunden fast til kroppen i den 12. omg, altså omgangen før muslingeskalskanten. Fyld kroppen med vat før du syer den helt sammen.

Fangearme
Lav 3 eller 4 efter ønske
lav fx i 3 forskellige længder og sy dem fast til bunden 

Kort: 30 lm, vend, 2-3 fm i hver lm
Mellem: 40 lm, vend, 2-3 fm i hver lm
Lang: 50 lm, vend, 2-3 fm i hver lm

Sy et lille ansigt på midten af kroppen



fredag den 19. februar 2016

Vægophæng/uro af hæklede bogstaver

Man skal jo vide hvem der bor bag døren. Frederik har dog ikke sit eget værelse endnu, men han har fået sit navneophæng. Jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve noget nyt med bogstaverne, så jeg eksperimenterede lidt med perler og snor. Jeg synes selv at resultatet er blevet meget sødt. 

Det skal du bruge:
  • Hæklede bogstaver Opskrifter her
    • Som er blevet afstivet af en kartoffelmelsblandig - Opskrift her
  • Perler - mine er fra Søstrene Grene
  • Sytråd


torsdag den 7. januar 2016

Barnevognsrand - Pegebog

Når man venter sig en baby, bliver alle

hækleprojekterne helt automatisk babyrelaterede. Jeg har lavet denne barnevognsrand, som udviklede sig til også at være en pegebog. Og som alle pegebøger, så har den selvfølgelig også lydeffekter

- Knitrecellofan i trækronen
- Pibeindsats i æblet
- Knitrecellofan i Solen
- Vindruebladet er kun syet delvist fast, så man kan blafre med den.
- Rasleboks i den ene sky, som ikke er syet fast, så man kan tage fat i den og rasle med den.

Perfekt til småbørn og mødre som synes der gerne må komme lidt farve ned i barnevognen.
Du kan læse mere og finde opskriften gratis på www.Ravelry.com















mandag den 9. november 2015

Endnu en sprutte

Så kom der endnu en Sprutte til familien, denne gang til min egen lille dreng.


Se resten af mine Sprutter, opskriften og alt om spruttegruppen - HER

mandag den 19. oktober 2015

Den Søde Elefant Mo

Et billede kan slet ikke gengive eller retfærdiggøre hvor fantastisk sød denne Elefant er i virkeligheden. Den kan uden tvivl blive et barns bedste ven, eller en kær og anderledes dørstopper, hvis man kom lidt tyngde i fødderne.



Elefanten er hæklet i RibbonXL garn fra Hooked.
Garn, Opskrift og passende nål kan købes i en samlet pakke ved http://kukuk.dk/elefanten-mo-gul . Kukuk.dk leverer et helt kit med alt hvad du skal bruge for at lave elefanten og den kommer i mange forskellige farver. Det er hammer smart, og hvis du oplever at der ikke er nok garn i sættet, er kukuk.dk rigtig søde til at hjælpe og sende noget mere garn.
Der er også mange andre figurer med opskrift til RibbonXL garn. Det er sjovt og anderledes at arbejde med, og man kommer meget hurtigere frem i projektet ;)

Ta' et kig ind til kukuk.dk og mød alle de andre søde dyr og garntyper.






mandag den 7. september 2015

Pacman Barnevognskæde


En god gammel klassiker som Pacman skal selvfølgelig også laves til en barnevognskæde.

Spøgelserne er nogle som jeg har lavet for mange år tilbage, men aldrig fået brugt til det rigtige projekt. Jeg har ikke en opskrift på spøgelserne.
Nu følte jeg at det var blevet tid til at lave en Pacman og det blev samlet til en barnevognskæde ret hurtigt.

Pacman
Krop
med gul
1. omg - 6 fm i en magisk (6)
2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (30)
6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (36)
7. omg - *5 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (42)
8. omg - *6 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (48)
9.-11. omg - 1 fm i hver m (48)
12. omg - 24 fm, 24 lm, spring 24 m fra 11. omg over og fastgør lm-lænken med 1 fm i den første maske fra 12. omg
13. omg - 23 fm, 1 fm i hver lm (48)
14.-15. omg - 1 fm i hver m (48)
16. omg - *6 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (42)
17. omg - *5 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (35)
18. omg - *4 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (30)
19. omg - *3 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (24)
20. omg - *2 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (18)
21. omg - *1 fm, 2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (12)
22. omg - *2 fm sm* gentag fra *-* 6 gange i alt (6)
Bryd garnet og ri de sidste 6 masker sammen. hæft.

Mund
med gul
1. omg - 6 fm i en magisk (6)
2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (18)

4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (30)
6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (36)
7. omg - *5 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (42)
8. omg - *6 fm, 2 fm i næste m* gentag fra *-* 6 gange i alt (48)

Jeg har syet et par gange fra mundvig til mundvig, for at hjælpe mundstykket med at lave "knækket".

Øje
med sort
1. omg - 6 fm i en magisk (6)
sy på 

Perler
Perlerne er fra TIGER
Seleclipsene fra Littlebugz


fredag den 28. august 2015

Twinkle star






















Twinkle star er babys ven i barnevognen. Den kan både bounce, pibe, rasle og knitre.

Du kan læse og se mere om opskriften på www.ravelry.com


Denne lille twinklestar er ment som et stykke legetøj til barnevognen.
Med seleklipsen kan den klipses fast i kalechen på barnevognen. 
Indeni den hæklede snor findes et elastikbånd, som ikke er lige så lang som det hæklede stykke. Når baby tager fat i stjernen kan den hive den tættere på sig og når baby giver slip vil den springe tilbage. 
Jeg har valgt at komme både en rasleboks, pibeindsats og knitrecellofan i min, så baby rigtig kan blive stimulere ved at røre, ryste og trykke på stjernen.


Stjernen kan også bruge i andre sammenhænge. feks ved legetæppet, eller man kan lade være med at hækle snoren til og bare bruge den som en lille bamse eller som led i en barnevognskæde.

søndag den 2. august 2015

accessories til KB aben


Når man skal til bryllup, må man jo hækle et par brudeparsaber.
Med butterfly og brudebuket.



torsdag den 4. juni 2015

Hjertetæppe



























Dette skønne mønster måtte jeg bare afprøve.

Opskriften er oprindeligt her fra (på engelsk)
Men jeg synes det er tusind gange nemmere at hækle udfra diagrammer, og der er så en hollandsk pige som har lavet et diagram til mønsteret. 
Diagrammet kan findes HER



mandag den 16. marts 2015

Hæklet Zebra inspireret af Kay Bojesen


Kay Bojesen designede i 1935 en zebra af træ, som et af  sine første eksotiske dyr.
Zebraen er nu kommet i butikkerne og skiller sig ud med sine kontrastfarver i sort og hvid. En sød og fin zebra til det moderne hjem. 
Der skal selvfølgelig også være en hæklet udgave af den skønne zebra.
http://www.kaybojesen-denmark.dk/shop/webshop/p-5953#.VQdQNkI2-b5

Du kan få opskriften helt gratis lige her
Hent her (versionen er uden billeder, men du kan bruge billederne her på siden til vejledning)



God fornøjelse :)


Brug den anden ende af nålen til at få fyldet i de svære steder

Halsen ser lidt mærkelig ud, men bøj en elefantståltråd og kom den i


Nu passer den til halsen


Kom en lille smule fyld i halsen



Hver en del skal sættes sammen


Halens påsætning:

Sy toppen af manen på halsen



Følg bloggen på Facebook https://www.facebook.com/kreaposen

torsdag den 5. marts 2015

African Flower Næsehorn

Et af de lidt større projekter, som jeg har været i gang med er dette Næsehorn, som nu kommer til at glæde en masse børn på én gang i HelleBelles shows 
http://www.hellebellefrikadelle.dk

Den er lavet ud fra Heidi Bears ide. Jeg har ikke købt opskriften, men bare lavet den selv ud fra andres billeder. Man kan vel kalde det 'egen fortolkning'

Men Heidi Bears opskrift kan købes HER









Garnforbrug:
1. farve: langt fra 1 helt nøgle
2. farve: 1 hel nøgle + lidt mere, så det er nødvendigt at købe 2 nøgler
3. farve: langt fra 1 helt nøgle
4. farve: næsten 1 helt nøgle

Andre af Heidi Bears African Flower dyr: