fredag den 31. januar 2014

Hæklet Briohund

Jeg udfordrede mig selv til at hækle en Brio gravhund. Jeg synes den røde gammeldags altid har set så sød ud, så det var hvad det blev til. Man vil vel altid kunne hækle den i naturlige farver og en anden hale og dermed have en ret almindelig gravhund. Men dette er min Brio gravhund. Jeg har skrevet en opskrift, som jeg nu er blevet enig med mig selv om, at jeg gerne vil dele den med jer. :)

Der er opskrift på to forskellige slags ører


Disse ører er der opskrift på til allersidst i opskriften. 
Ørerne der står i selve opskriften, er om på det nederste billede.

Jeg har ændret lidt på ørerne

                      Dette er ørerne i opskriften




Redskaber
Garn: bomuld 8/4 
Nål: 2,5 - 3,5
Saks
Synål
1 piberenser til halen
Vat

lm = luftmasker
fm = fastmasker
hstgm = halvstangmasker
stgm = stangmasker
(Tal) = antal masker du bør have på omgangen du lige har lavet


Krop
Med rød

1: Magisk ring med 6 fm 
2: 2 fm i hver fm - (12)
3: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* - (18)
4: *1 fm i næste 2 fm, 2 fm i næste fm* - (24)
5: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste fm* - (30)
6: *1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste fm* - (36)
7-9: 1 fm i hver fm - (36)
10: *1 fm i næste 4 fm, 2 fm sammen* - (30)
11-13: 1 fm i hver fm - (30)
14: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm sammen* - (24)
15-34: 1 fm i hver fm. = 20 omgange (24)
35: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste fm* - (30)
36-38: 1 fm i hver fm (30)
39: *1 fm i næste 9 fm, 2 fm i næste fm* - (33)
40-42: 1 fm i hver fm (33)
43: *1 fm i næste 9 fm, 2 fm sammen* - (30)
44: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm sammen* - (24)
45: *1 fm i næste 2 fm, 2 fm sammen* - (18)
46: *1 fm i næste fm, 2 fm sammen* - (12)
Fyld godt med vat 
47: *2 fm sammen* - (6)
Bryd garnet, ri de sidste 6 masker sammen og hæft

Hoved
Med rød

1: Magisk ring med 6 fm
2: 2 fm i hver fm - (12)
3-6: 1 fm i hver fm - (12)
7: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* - (18)
8-9: 1 fm i hver fm - (18) 
10: *1 fm i næste 2 fm, 2 fm i næste fm* - (24)
11-13: 1 fm i hver fm - (24)
14: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste fm* - (30)
15-18: 1 fm i hver fm - (30)
19: *1 fm i næste 3 fm, 2 fm sammen* - (24)
20: *1 fm i næste 2 fm, 2 fm sammen* - (18)
21: *1 fm i næste fm, 2 fm sammen* - (12)
Fyld godt med vat
22: *2 fm sammen* - (6)

Bryd garnet, ri de sidste 6 masker sammen og hæft

Ører (lav 4)
Med gul

Lav 2 således:
Slå 9 lm op, vend
1: Spring 1. lm over, 1 fm i de næste 4 lm, 1 hstgm i de næste 2 lm, 2 stgm i næste lm, 3 stgm i sidste lm.
Vend 180 grader og der hækles nu tilbage af de 6 lm fra starten af.
2 fm i første lm (samme lm som den du lavede 3 stgm i)
2 stgm i næste lm, 1 hstgm i de næste 2 lm, 1 fm i de sidste 4 lm - (21)
2. Omg.: hækl 2 lm, 1 fm i de næste 6 m, 1 hstgm i de næste 2 m, 2 hstgm i de næste 5 m, 1 hstgm i næste m, 1 km i næste m.

Lav to mere, men slut ikke af med 1 km.
Hækl det tredje ører sammen med en af de to første, med en km i hver m, hvor nålen skal igennem begge lag. 
Lav et fjerde ører som hækles sammen med det andet af de to første ører.
Dette er kun for at gøre ørerne tykkere og mindre "gennemsigtige", men man kan godt nøjes kun med 1 øre per side.
sy ørerne fast på hovedet.

Fødder (lav 4)
Med grøn

1: Magisk cirkel med 6 fm
2: 2 fm i hver fm - (12)
3: 1 fm i hver fm - (12)
4: 1 fm i næste 4 fm, 2 fm sammen 2 gange, 1 fm i næste 4 fm - (10)
5: 1 fm i næste 4 fm, 2 fm sammen, 1 fm i næste 4 fm - (9)
6-9: 1 fm i hver fm - (9)
Fyld med vat
Bryd garnet og lad en snor være til at sy foden på kroppen.
Sy hullet sammen på langs med "foden", så du har en flad del at sy på kroppen.


Hale ( fjeder)
Med rød

Tag en piberenser
Hækel fm rundt om den:
Lav en startløkke på nålen.
Nål under piberenser, fang garnet, tilbage igen, fang garnet over piberenseren og træk igennem begge løkker. Gentag dette til der er ca. 2 cm tilbage af piberenseren. Garnet vil sno sig rundt om piberenseren med det gør ikke noget. Det giver en bedre effekt af "fjeder". Lad en lang snor være til at sy halen fast.

Bøj/sno piberenseren med garn, så du får en fjeder.
Stik nu de 2 cm piberenser, uden garn, ned i hundens bagdel og sy den fast.

Kugle på toppen af halen:
Med gul

1: 6 masker i en magisk cirkel
2: 2 fm i hver m - (12)
3: 1 fm i hver m - (12)
4: 2 fm sammen - (6)

Fyld lidt vat i og sy fast på halens ende
( HUSK: Produkter som indeholder ståltråd er ikke sikkert for børn. Lav en anden hale hvis denne er beregnet til et barn)




Gamle ører

Slå 7 lm op, vend
1: Spring 1. lm over, 1 fm i de næste 2 lm, 1 hstgm i de næste 2 lm, 2 stgm i næste lm, 3 stgm i sidste lm.
Vend 180 grader og der hækles nu tilbage af de 6 lm fra starten af.
2 fm i første lm (samme lm som den du lavede 3 stgm i)
2 stgm i næste lm, 1 hstgm i de næste 2 lm, 1 fm i de sidste 2 lm - (17)
2. Omg.: hækl 2 lm, 1 fm i de næste 4 m, 1 hstgm i de næste 2 m, 2 hstgm i de næste 5 m, 1 hstgm i de næste 2 m, 1 fm i de næste 4 m.
Slut af med 1 fm og 1 km, i de 2 lm fra starten af runden.
Luk af. Lad en snor være til at sy ørerne fast på hovedet.

hækl ørerne sammen to og to, med en fm i hver m, hvor nålen skal igennem begge lag. Dette er kun for at gøre ørerne tykkere og mindre "gennemsigtige", men man kan godt nøjes kun med 1 øre per side.





Strikkede og filtede sutsko

I julen fik min kæreste Andreas 3 nøgler Inkawool af sin moster i julegave, med en seddel om at han nok fik brug for sin kærestes assistence, før det blev til noget brugbart.
Nu har jeg fået lavet et par sutsko til ham ud fra en norsk opskrift.

Først strikker man et L, som så skal foldes på en bestemt måde.



og Voila! Så blev den sutskoformet.

Nu skal du filtes. To gange i vaskemaskinen ved 30 grader sammen med nogle håndklæder skulle gøre det. og derefter skal de formes godt på fødderne.



søndag den 19. januar 2014

Popcakes

Den 16. Januar fyldte jeg 23..
Det skulle fejres med hele svigerfamilien i sommerhus i Ho.
I anledningen lavede Andreas og jeg kagemand og popcakes.
                         

Jeg har lavet mine popcakes med Oreos. Man kan bruge en hvilken som helst bagt kage, men jeg gad ikke til at bage en kage først og så fandt jeg et forslag her, med en bagefri kage, hvor man bruger Oreos i stedet for.

Kiksene er blendet helt til smulder, og tilsat nogle enkelte teskefulde neutral flødeost (Buko).
Hvis man kommer for lidt i bliver dejen for tør til at kunne rulles, og hvis der kommer for meget i sveder kagerne, men det synes jeg er svært at undgå.

Når dejen har den rigtige konsistens rulles der kugler ud af den. Der kommer mellem 10-12 kugler ud af en pk. oreos.
Derefter har jeg betrukket dem med chokolade og krymmel og bedst af alt lakridspulver. :p
Smelt hvid chokolade. Hvis det skal farves kan man bruge konditorfarve. Ikke frugtfarve. I stedet for selv at indfarve chokoladen, kan man bruge candymelts eller sweetmelts (fra specialkøbmanden eller Panduro), men jeg synes ikke der smager særlig godt. I hvert fald ikke af chokolade.
Når de har tørret i fx køleskabet, tadaa, så har man en popcake/cakepop. Vi har taget en papkasse og vendt på hovedet og stukket huller i som kagerne kunne stå i. Man kan fx også bruge et dørslag, hvis hullerne passer til pindene. Eller et glas fyldt med sukker kan også bruges.

lørdag den 11. januar 2014

Strikkede Julekugler


Dette er mit første indlæg. Jeg har kreeret mange ting tidligere, som jeg efterhånden vil lægge op på siden, men til at starte med vil jeg skrive om det mest nylige.

Nu har det jo lige været jul, og i den anledning hoppede jeg med på moden og prøvede at strikke julekugler. Det var ved at være et stykke tid siden jeg sidst havde strikket, men det gik nu meget nemt, efter jeg lige havde fanget det igen. Jeg har selv udtænkt mønstret på de to af dem, mens rensdyret er efter opskrift (Jeg ved dog ikke hvor denne opskrift er fra)