mandag den 15. august 2016

Legetøjstæppe


Dette lækre legetøjstæppe er bare så smart!
Først og fremmest er det en pose til at opbevare legetøj i, fx LEGO.
Derudover kan man sprede posen helt ud til et tæppe, som barnet kan sidde og lege på, og så er det vildt nemt at rydde op igen, da alt bare skal op på tæppet, snøres sammen og vupti! :)

Man kan købe en Play-and-go pose til 379 kr., men man kan jo også sy den selv. Afhængig af materialer vil prisen variere. Mine har kostet ca. 240 kr. at lave selv. og så en lille dag i tid. :)


Materialer:
1 meter mønstret stof. Må gerne være en lidt kraftig lærredsstof
1 meter ensfarvet stof. Må gerne være en lidt kraftig lærredsstof
0,45 meter ensfarvet lærredsstof - til løbegangen.
4 meter snor
evt. en snorlås









De to store stykker stof klippes til to cirkler med en diameter på 1 meter.
et lille tip. fold stoffet to gange og tegn en kvart cirkel og klip.

Læg de to cirkler ovenpå hinanden vrang mod vrang, og sæt nåle i hele vejen rundt. 
Sæt også en nål inde i midten.
Sy hele vejen rundt og sy et kryds inde i midten, hvis streger måler 8 cm hver.

 
Syet kryds i midten, så de to stykker ikke glider rundt 

Nu skal der syes en løbegang på og det er lidt mere tricky!
Du skal bruge 3,14 meter stof, så du er nødt til at sy nogle strimler sammen.
Tag de 0,45 meter stof til løbegang og klip 3 strimler på en bredde af 14 cm.

          



Fold den på midten og læg den rundt om det runde stykke.

Fold kanten om og sæt nåle i hele vejen rundt. (Start på indersiden af posen)
          






Vend den derefter om og gør det samme på den anden side.
Sæt nålene i så de holder på løbegangen på begge sider.



Der hvor enderne af løbegangen mødes, klipper du stoffet til så det passer i længden og sætter nåle i og syer løbegangen sammen. Men det skal laves et hul til at komme snoren ind og ud af løbegangen.
Det gør du når du skal sy enderne af løbegangen sammen. 
Sy først 10 cm, hop 1 cm over, og sy 6 cm igen. På den måde kommer der et hul i løbegangen som du  kan komme snoren ind i.




Sæt nåle i resten af løbegangen og sy den fast. Du skal gerne kunne ramme ombukningen på både for og bagside på samme tid.

Og så mangler du bare at trække en snor igennem..
Sæt en sikkerhedsnål i snoren, og træk den igennem hele løbegangen. 
Bind knuder i enderne og bind dem sammen, eller sæt en snorlås i.