torsdag den 20. februar 2014

Groft Franskbrød

Så er der blevet bagt to store brød til i morgen tidlig :)
Det er groft franskbrød fra Amo's store bagebog 2, med nogle personlige ændringer.
Glæder mig til at smage det.


tirsdag den 18. februar 2014

Puslebold

En fin puslebold, som kan deles i 3 stykker og samles igen. Dejlig at pusle med :)

  

Design er herfra, og den kan downloades som en pdf her.  

  






Sutsnor


Klemmen er købt i Panduro. Jeg har hæklet fm rundt om klemmen, og derefter frem og tilbage i en bredde på 8 fm i ønsket længde. Derefter en række fm hele vejen rundt om det før hæklede.
I modsatte ende af klemmen har jeg hæklet en løkke af lm, som skal være stor nok til at klemmen og snoren selv kan komme igennem den, så man kan putte en sut i.

Jeg tror den næste jeg laver ikke skal være helt så bred.

onsdag den 12. februar 2014

Hæklede Vimpler


Endelig har jeg fået tid til at hækle vimpler. Jeg synes selv de er blevet rigtig fine. :)

Opskrift:

Rk 1: 4 lm, 2 stgm i den første lm (fjerde lm fra nålen), 3 lm - vend
Rk 2: 2 stgm i hver af de to m., 3 lm - vend
Rk 3: 1 stgm, 2 stgm i hver af de næste to m, 1 stgm i næste m, 3 lm - vend
Rk 4: 1 stgm, 2 stgm i næste m, 2 stgm, 2 stgm i næste m, 1 stgm, 3 lm - vend

Det handler grundlæggende om at man fra 2. række laver 2 udtag (2 stgm i samme maske) pr. række.
De skal fordeles jævnt og derfor denne ''opskrift'', men efter række 4 begynder det at være lidt ligegyldigt, hvor man laver udtagene bare de er jævnt fordelt og på hver række. Jeg gør det i ca. 3. eller 4. maske fra kanten i hver ende af rækken.
Mine vimpler består af 11 rækker, hvor den sidste række har 22 masker, men man kan bare kører
systemet videre og gøre dem endnu større.
Til sidste har jeg hæklet dem sammen med en bleg hvid garn.
50 lm, 1 fm i hver m hen over vimplen, 3 lm imellem hver vimpel, 1 fm i hver m hen over vimplen, 3 lm .... osv. indtil der ikke er flere vimpler, afslut med 50 lm.


fredag den 7. februar 2014

Skammelbetræk

Så blev min skammel endelig færdig.
Et betræk til en skammel jeg fandt i vores skur til storskrald.
Lavet af African flower hexagoner og pentagoner.



mandag den 3. februar 2014

Glutenfri Müsli

Her til morgen fik jeg lyst til müsli.
Jeg lavede hurtigt noget af:
0,5 liter hirseflager og
0,5 liter i alt af
Sesamfrø
hørfrø
græskarkerner
solsikkekerner
lidt kokkos
ristes og derefter tilsat lidt honing.
Det tager ikke mere end et kvarter at lave
Tilsætter derefter rosiner og mandler..
Jeg har opskriften fra Anne's fantastiske kogebog; Glad mad - i grønne gummistøvler, som kan købes på Kost-Vejviser.dk


Römertoph

Andreas har fået en Römertoph, så den skulle afprøves i går.
Vi lavede en lammeryg, med stegte timian-kartofler, gulerødder, porrer, sovs, tomatsalat og baconbønner.. Yum :)
Den fik 1,5 time ved 200 grader, men husk at stegesoen skal sættes i en kold ovn.
Tomatsalat af cherrytomater i skiver, Mozerella revet fra hinanden, stænkt med Balsimico eddike, drysset med lidt urtesalt og salt, og lidt frisk basilikum på toppen.