Viser opslag med etiketten Blomst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomst. Vis alle opslag

tirsdag den 21. april 2015

Hatteophæng

Ja hvad gør man med sine hatte? Jeg fik en hurtig ide, som bare skulle føres ud i livet med det samme.
Jeg greb en slagboremaskine og begyndte bare at bore 8 huller helt tilfældigt på væggen. Grebene er helt almindelige skuffegreb. 
10 kr./stk. i Bahne.
Jeg er så vild med resultatet. Og så kan man flytte rundt på grebene, hvis man har lyst.

Et sjovt lille projekt, som giver masser af hygge og kreativ opbevaring, og som kun tog en halv time at klare.

torsdag den 5. marts 2015

Hyggelig Tavle til Hjemmet

Jeg vil rigtig gerne vise min skønne tavle frem, som jeg er SÅ glad for.
Og nu når det er ved at være forår, så er den da pyntet dertil :)


Da jeg fyldte 18 år, tilbage i 2009, fik jeg en gave af storebror. Han havde måske ikke lagt den store tid eller penge i gaven og synes selv bare det var sjovt. Det var et gammelt maleri fra genbrug af en vintermark og nogle træer. Ihh tak ;) Men jeg fik den ide at lave det til en tavle. Rammen er jo faktisk rigtig pæn. Jeg købte simpelthen bare noget tavlemaling i flügger farver. Tavlen blev aldrig rigtig god. For nylig købte jeg så en rulle med tavletapet i TIGER til sølle 40 kr. Det er virkelig godt og kunne bare klistres ovenpå det gamle maling og nu er jeg mere glad for den en nogensinde. Jeg elsker min tavle og den kan bruges til SÅ meget. 
Huskelister
Velkomsthilsner
Hvad menuen står på, når der er gæster og meget mere :)

onsdag den 13. august 2014

Lalylala Dukker, kaninen

Jeg har fundet en hjemmeside med nogle helt fantastiske dukker.
Jeg er helt vildt med dem og blev simpelthen nødt til at prøve det.

Her har jeg lavet kanin "Rita the Rabbit".

"Rita the Rabbit" er en gratis opskrift på ører, hale og broderi, og så skal man købe en opskrift på en af designerens andre dukker, for at få grundopskriften. Jeg har købt ræven, som jeg synes er en af de sødeste. Desuden har jeg købt opskriften på fåret (Ulven klædt ud som får) men da den er lavet på bobbel-masker, tror jeg ikke man kan bruge den som grundopskrift til kaninen. Jeg har dog ikke nået at lave fåret endnu.

Desuden er der opskrift med til påskeæg til kaninen (Som jo så egentlig er en hare ;) )
Link til opskriften her

Andre Lalylala Dukker af mig:
Ræven, "Fibi the Fox"


    
                                                                                               Og et billede af mine to lalylala'er sammen

Grunden til at der er så stor forskel i størrelsen på de to, er pga. garntyperne.

Til kaninen har jeg brugt:
Hvid bomuldsgarn fra Søstrene Grene og alm. pudevat til fyld.

Til Ræven har jeg brugt:
Uldgarn, som er en del tyndere en bomuldsgarn og så har jeg brugt kartet fåreuld som fyld.

onsdag den 11. juni 2014

Hæklede Grydelapper

Jeg har fundet denne fantastiske opskrift på retro grydelapper


De skulle helst sikkert afprøves, men jeg hækler kun med nål 2,5
alt andet virker klumset for mig.
men det resulterer jo selvfølgelig i at arbejdet bliver lidt mindre.
Opskriften bliver til grydelapper af 20x20 cm, men jeg tror mine er blevet ca 11x11 cm. De kan dog stadig sagtens bruges.








Forside
Bagside