Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag

onsdag den 25. oktober 2017

Mariussweateren


Puuh det er længe siden jeg har lagt noget op her. Men når jeg sådan har fået instagram, så er det lidt svært at huske at få lagt op på alle stederne.

Men altså. Jeg er endelig blevet færdig med min Marius sweater. Meningen var jo at den skulle være til Andreas, men jeg plejer bare altid at strikke for stramt, så jeg tog den en pindstørrelse op fra starten af og strikkede så bare der ud af. Det viser sig så bare at jeg på en tynd tråd ikke strikker for stramt, så sweateren er altså blevet lidt stor og løs i det. I hvert fald for stor til Andreas. og så sidder den bare lidt underligt på ham.
Til gengæld sidder den helt perfekt på mig :) Så det er jo bare fantastisk.
Nu er det jo også en damemodel, så det er måske også derfor. men flot er den i hvert fald blevet.

Strikket i Indiecita fra Filcolana
  - 9 nøgler blå. - og det er faktisk et nøgle mindre en opskriften
  - 1 nøgle hvis.
  - 1 nøgle rød.

Pind 3 og 3,5 med rundt bærestykke, som jeg helt klart foretrækker, fremfor raglan el.a.

mandag den 15. august 2016

Legetøjstæppe


Dette lækre legetøjstæppe er bare så smart!
Først og fremmest er det en pose til at opbevare legetøj i, fx LEGO.
Derudover kan man sprede posen helt ud til et tæppe, som barnet kan sidde og lege på, og så er det vildt nemt at rydde op igen, da alt bare skal op på tæppet, snøres sammen og vupti! :)

Man kan købe en Play-and-go pose til 379 kr., men man kan jo også sy den selv. Afhængig af materialer vil prisen variere. Mine har kostet ca. 240 kr. at lave selv. og så en lille dag i tid. :)


Materialer:
1 meter mønstret stof. Må gerne være en lidt kraftig lærredsstof
1 meter ensfarvet stof. Må gerne være en lidt kraftig lærredsstof
0,45 meter ensfarvet lærredsstof - til løbegangen.
4 meter snor
evt. en snorlås









De to store stykker stof klippes til to cirkler med en diameter på 1 meter.
et lille tip. fold stoffet to gange og tegn en kvart cirkel og klip.

Læg de to cirkler ovenpå hinanden vrang mod vrang, og sæt nåle i hele vejen rundt. 
Sæt også en nål inde i midten.
Sy hele vejen rundt og sy et kryds inde i midten, hvis streger måler 8 cm hver.

 
Syet kryds i midten, så de to stykker ikke glider rundt 

Nu skal der syes en løbegang på og det er lidt mere tricky!
Du skal bruge 3,14 meter stof, så du er nødt til at sy nogle strimler sammen.
Tag de 0,45 meter stof til løbegang og klip 3 strimler på en bredde af 14 cm.

          



Fold den på midten og læg den rundt om det runde stykke.

Fold kanten om og sæt nåle i hele vejen rundt. (Start på indersiden af posen)
          






Vend den derefter om og gør det samme på den anden side.
Sæt nålene i så de holder på løbegangen på begge sider.



Der hvor enderne af løbegangen mødes, klipper du stoffet til så det passer i længden og sætter nåle i og syer løbegangen sammen. Men det skal laves et hul til at komme snoren ind og ud af løbegangen.
Det gør du når du skal sy enderne af løbegangen sammen. 
Sy først 10 cm, hop 1 cm over, og sy 6 cm igen. På den måde kommer der et hul i løbegangen som du  kan komme snoren ind i.




Sæt nåle i resten af løbegangen og sy den fast. Du skal gerne kunne ramme ombukningen på både for og bagside på samme tid.

Og så mangler du bare at trække en snor igennem..
Sæt en sikkerhedsnål i snoren, og træk den igennem hele løbegangen. 
Bind knuder i enderne og bind dem sammen, eller sæt en snorlås i.